Episode 24 – Krejlerkongen
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Han elsker stålcykler og guitarer. Og så kan han sælge alt.
En af grundene er, at han sætter sine ting til salg til en god pris.
For eksempel faldt Martin engang over nogle billige badevægte. Han købte dem allesammen og solgte dem enkeltvis. Det samme har han gjort med en håndfuld kartoffelskrællere.
Episode 23 – Lampisten
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Michael Hansen har en lampesamling med over 3.000 designerlamper. Han har samlet lamper i mere end 15 år og har derfor også en del viden på området.
Passionen for lamper blev tændt med et gnist. I første omgang samlede han op lightere. Men efterhånden som flere holdt op med at ryge, blev den hobby lagt på hylden.
I stedet så han lyset i designerlamper, og han kalder sig med glæde lampist ligesom lampedesigneren og samfundsrevseren Poul Henningsen, PH, også gjorde.
Episode 22 – Genbrug med personlighed
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Hun har figurer, der stjæler opmærksomheden på hendes billeder og hun spiser ved på et bord, der engang har været bordplade på badeværelset.
Marie Røgilds har indrettet sig ganske særligt og hendes ting er håndplukkede. Selv sokker kan hun finde på at købe brugt, hvis de er pæne nok.
Hun elsker i det hele taget at shoppe tøj til lave priser. Blandt andet har hun engang købt en Sakura-jakke til 25 kroner, som hun senere så i en luksus genbrugsbutik til 2.500 kroner.
Episode 21 – Veteranbiler og emaljeskilte
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Han ejer den bus, som EM ’92-heltene blev fragtet rundt i gennem København, og han har så mange emaljeskilte, at han ikke længere har nogle oplagte steder at hænge dem op.
Her kan du møde en ægte samler. Ligesom hans nu afdøde far samler Poul Falk på gamle ting – især gamle biler og emaljeskilte.
I episoden fortæller han, hvilke der er noget værd og hvilke der betyder mest for ham.
Episode 20 – Masser af LEGO
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Hvis du scroller rundt på DBA og på et tidspunkt finder noget LEGO, som er sat til salg ret billigt – kunne det så få dig til at købe millionvis af klodser efterfølgende?
Det vil de fleste nok sige nej til, men det var sådan, John Thomsen begyndte at samle på LEGO.
Det er 10 år siden, han fandt det billige LEGO. I dag er hele huset i Roskilde fyldt med klodser. Klodser, som de skal bruge til et større projekt.
Faktisk er der så meget LEGO i huset, at de har svært ved at få plads til alt i hjemmet.
Episode 19 – Plakatsamlerne
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Peter Wallmann samler på film- og reklameplakater fra 20erne og 30erne.
Fra den tidlige barndom har han nydt at samle. Emnerne har været mange. Frimærker, mønter, legetøj, vin, tegneserier og kunst.
For 12 år siden købte 2.000 plakater på en auktion, og så var han solgt. Han bliver konstant ved med at samle ny viden om plakatkunst.
Få minutters gang fra Peter Wallmanns lejlighed, holder Thomas Haagensen til.
Han samler også på plakater, og de to plakatsamlere fortæller om deres store passion.
Episode 18 – Genbrugsprinsessen
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Marianne Asp San Roman kalder sig selv for genbrugsprinsessen, for hun kan sælge alt, og det meste i hendes hjem er købt brugt.
Hun har solgt sit toiletsæde på DBA, undulaterne er købt brugt, og hun har fået sønnen til at holde med Barcelona, fordi hun købte hans fodboldtrøjer brugte.
Marianne elsker, at du får liv og sjæl med, når du køber ting brugt. For eksempel lugter Mariannes barskab lidt af cigar. Det er nemlig købt af en ældre mand, der også solgte cigarer.
Episode 17 – Spillebrødre
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Nintendo, Playstation og Xbox. Rasmus Højstrand og Stefan Thygesen samler på spil til gamle (og nye) spillekonsoller.
Rasmus Højstrand har samlet på spil i 12 år, og hans samling er idag omkring 100.000 kr. værd.
Da han begyndte at samle, kostede en Super Nintendo med 10 spil højst et par hundrede kr. I dag kan du godt komme af med langt over 2000 kr. for et spil.
Stefan begyndte at samle på spil for blot tre år siden. I modsætning til Rasmus, koncentrerer han sig om at samle på spil til Sega Mega Drive.
Tom Kampman er taget forbi Munkebo på Fyn for at få en snak om spil med de to samlere.
Episode 16 – Pladesamleren
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Det var før Spotify, streaming, MiniDisc, CD’er og kasettebånd. Dengang musikken var på vinyler og du havde din samling udstillet i reolen samt enkelte eksemplarer hængende indrammet på væggen.
Den tid og stemningen, der fulgte med, husker Ole Holst særlig godt, for han har bevaret den.
Han besluttede nemlig ikke at gøre som de fleste af os. Han valgte ikke at smide pladesamlingen ud, da kassettebånd og CD’er kom frem.
Siden er han begyndt at samle på LP’er i en udstrækning, der gør, at han har dem stående fra gulv til loft.